Undgå typiske investeringsfejl: undlad at stole på egne evner og lyt ikke til investeringstips.
Private investorer begår ofte den fejl, at de stoler på egne evner og bruger unødig tid på at investere. Desuden lytter de også til velmente men ubrugelige investeringstips fra familie og venner eller sågar selvudnævnte eksperter. Det fører desværre til lavere end højere afkast.
Fejl elleve – du spilder tiden
Det er helt sikkert en god ide at bruge tid på at investere pensionen og formuen. Det er dog altafgørende, at tiden bruges målrettet på at opnå det samme afkast, som markedet giver, og ikke et afkast der er højere. Bruger du tid på at kigge efter aktier, du mener har undervurderede kurser, kan du let komme til at bruge mange timer, da der er titusinder af selskaber i hele verden. Du ender samtidig med at købe og sælge ofte, fordi du lige får en ny ide til et selskab, du ønsker at købe. Det betyder udgifter til at sælge ud af de aktier, du allerede har for at købe nogle nye.
Og udgifterne æder af dit afkast og gør, at du med stor sandsynlighed får et lavere afkast, end hvis du blot havde købt og holdt en stak aktier fra hele kloden. Du kan også holde udgifterne nede, ved at bruge en passiv og billig investeringsforening eller en ETF (børshandlet fond). Det fører til et bedre afkast, end du selv klarer ved at handle ofte, og så får du mere tid med familie og venner.
Fejl tolv – du overvurderer dine investeringsevner
I et studie af svenske investorer fra 1999-2002 af UBS, fremgår det, at investorer konstant forventede et højere afkast af deres egne aktieportefølje, end markedet vil stige over en bred kam. Sagt med andre ord tror de på, at de er i stand til at vælge ”vinderaktierne” og frasortere ”taberne”.
Overvej derfor to vigtige forhold. Først og fremmest kan vi ikke alle slå markedet (gennemsnittet), da vi køber og sælger aktier af hinanden. Vi kan ikke alle være bedre end gennemsnittet, det er ganske enkelt matematisk umuligt og er påpeget af nobelpristageren Sharpe. Overvej derfor hvorfor du er bedre end gennemsnittet.
Tænk gerne på, hvem du er oppe i mod, når du investerer. Professionelle investorer dominerer markedet, og det er i grove træk dem, du skal være bedre end. De bruger hele dage på det, mens du kun bruger din fritid. Lad os tage Apple som eksempel. Der er tusinder af analytikere verden over, der har analyseret aktien, og ud fra det bliver kursen handlet af både private investorer men endnu mere af pensionskasser, fonde og investeringsforeninger, der lægger milliarder af kroner i den og andre aktier. Ved du mere end dem?
Hånden på hjertet. Hvornår har du sidst undersøgt, hvad du selv har fået afkast, målt det op imod markedet, justeret afkastet for den risiko du har taget og over en længere periode vist, at du har gjort det bedre? Det er et ganske kompliceret regnestykke i sig selv.
Fejl tretten – du lytter til ubrugelige investeringstips
Som investor støder du sikkert på mange tips om aktier, obligationer, fonde, investeringsforeninger og andre finurlige investeringer. De er sikkert velment og kommer fra venner, familie, banken, aktieanalytikere, pensionsselskabet og udbydere af forskellige investeringer. Men det er sjældent, at den slags råd er værd at følge.
Lad os tage fat i dem der bør have mest indsigt i, hvilke aktier der klarer sig bedst i fremtiden; aktieanalytikerne. I januar i år viste professor Brad M. Barber fra universitetet UC Davis på Penge- og Pensionspanelets konference, at analytikernes aktieanbefalinger rent faktisk har værdi. Det vil sige, at man kan bruge tipsene til at finde de aktier, man bør holde sig til og fra.
Problemet er bare, at når en anbefaling er givet, mister den i løbet af meget kort tid sin værdi, fordi den lynhurtigt bliver indregnet i kursen på den givne aktie. De bedste bøffer er altså taget, når du kommer til fadet. Og følger du endelig anbefalingerne, vil du ende med at bruge alt for mange penge på at købe og sælge, og det slagter afkastet. Selv de mest velkvalificerede tips får du altså ikke meget ud af, overvej det næste gang en bekendt eller banken har et godt råd til dig.
Fejl fjorten – du har for mange kontanter
En stor del danskere ved ikke, hvad de får i afkast eller rente af deres opsparing. Hvis du ikke ved, hvad du får i afkast, ved du nok heller ikke, om du tager risiko nok og måske kunne få et højere afkast. Ifølge statistik fra Nationalbanken har danske husholdninger i dag over 700 milliarder kroner stående i pengeinstitutter. Formentlig kan en stor del af de penge investeres til et bedre afkast, end den meget lave rente man ofte får på en bankkonto.
Fejl femten – lånerenten er højere end afkastet
Alt for ofte støder jeg på problemet, at renten på folks lån er højere end det forventede afkast på deres investeringer. Det sker især, fordi det koster penge at få administreret formuen gennem en investeringsforening, banken eller pensionsselskabet. Ud over at det giver underskud, giver det også en risiko, som de færreste private investorer egentlig er klar over.
Om Finansrevolutionen.dk